Alt, vi i dag betragter som normalt, har engang været en fremmed tanke.

En idé, der endnu ikke havde fået lov til at eksistere.

Og et eller andet sted sad et menneske med den alene.

Det er måske den mest oversete del af kreativitet.

Vi forbinder kreativitet med kunst, musik, fotografi og ord.

Men kreativitet begynder længe før resultatet.

Den begynder i evnen til at se noget, der endnu ikke er der.

Og det kan være et ensomt sted.

For hvordan forklarer du noget til andre, som kun eksisterer inde i dig?

Hvordan får du anerkendelse for noget, ingen andre kan se endnu?

Det kan du ikke altid.

Og måske skal du heller ikke.

Den kreative må lære at holde sit eget lys tændt, længe før andre mennesker kan se, hvad det oplyser.

Ikke fordi den kreative ved bedre.

Ikke fordi alle nye idéer er gode.

Men fordi det nye aldrig kan blive født, hvis det først skal godkendes af det eksisterende.

Det gælder ikke kun kunsten.

Det kan være måden, du ønsker at leve på.
Et arbejde, der endnu ikke findes.
En anderledes måde at elske på.
Et projekt ingen helt forstår.
En sti gennem livet, som ikke står på noget kort.

Og dér møder THE CREATIVE gårsdagens THE OUTSIDER.

Den ene tør stå uden for flokken.

Den anden tør forestille sig noget, flokken endnu ikke kan se.

Måske er kreativitet derfor ikke først og fremmest evnen til at skabe noget smukt.

Måske er det evnen til at stole på det usynlige længe nok til, at det kan blive synligt.

Ligesom lampen i skoven.

Den behøver ikke oplyse hele verden.

Den skal bare bære sit eget lys.

For nogle gange begynder forandring ikke med, at tusind mennesker ser det samme.

Den begynder med ét menneske, der ser noget, før de andre gør.

Before something becomes normal,
someone has to imagine it alone.

LOVE & NERVE
Not against the world. Just not defined by it. ❤️